Bostedet bestod af to nabolejligheder med flere beboere i hver. Manden var nytilkommen beboer, som viste sig, at være aggressiv og udadreagerende på både personale og ting. Han var 175 cm høj og vejede ca. 65 kg. Han var psykisk syg og påvirket af stoffer. Han var stærkt kravafvisende og reagerede voldeligt hvis ikke han fik sin vilje straks. Et typisk krav fra ham kunne være at ville have penge til at købe hash, hvilket personalet selvfølgelig ikke kunne imødekomme.
To personaler, Allan og Brian, var 10 minutter tidligere blevet angrebet af manden, hvilket jeg ikke var klar over. Allan var blevet slået med knytnæve og Brian var blevet slået både med knytnæve og albueslag.
Jeg hørte, at manden råbte og var truende. Jeg gik mod lyden, og så, at han var kommet ind i den lejlighed, hvor jeg befandt mig med nogle beboere. Allan og Brian, fra hans lejlighed, var også til stede. De stod i entréen. Foran dem stod manden. Han var meget vred og ophidset med en aggressiv attitude. Allan havde den verbale kontakt med ham.
Manden havde sin front vendt mod Allan. Jeg placerede mig derfor ved siden af Allan for at støtte op med min tilstedeværelse, men lod Allan om at have kontakten. Jeg aflæste konstant mandens kropssprog, men jeg forholdt mig neutralt og lod Allan føre ordet.
Manden ville forbi for at komme ind til en anden beboer, for at slås med ham. Vi kunne derfor ikke give efter for hans krav, da det ville bringe en anden person i fare.
Flere ting ved mandens kropssprog indikerede, at han kunne finde på at angribe. Følgende er nogle eksempler på det aflæste kropssprog.
Manden stod med front mod Allan. Han spændte i øjenbrynene og var anspændt i skulderpartiet, med en smule løftet skuldre til følge. Han lukkede langsomt højre hånd halvt. Han trådte et lille skridt baglæns på højre ben og stod derved en anelse med siden til. Højre arm bøjede en meget lille smule i albueleddet.
Efter bare et enkelt sekund trådte han pludselig frem med et enkelt målrettet skridt samtidig med, at han knyttede højre hånd hårdt og slog med knyttet hånd mod Allan.
Jeg trådte frem mod manden og skråt ind foran Allan, for at skærme Allan mod slaget. Jeg parerede slaget med venstre arm og førte højre hånd op mod mandens ansigt. Jeg drejede manden rundt, så han havde fronten væk fra mig og de andre personaler. Herefter lagde jeg manden ned. Han forsøgte at slås videre med mig, efter han var lagt ned. Derfor lagde jeg ham på maven og holdt ham fast mod underlaget med et armgreb. Manden reagerede ved at være næsten psykotisk i sin adfærd. Han begyndte at ”grine” ondskabsfuldt og sige, at han ville slå mig ihjel. Jeg turde ikke slippe grebet af frygt for, at han ville angribe på ny, hvis han fik muligheden for det.
Manden blev holdt fast til han var rolig. Det tog nogle minutter.
Efterfølgende blev der indberettet brug af magtanvendelse og manden blev anmeldt til politiet for vold.
Selv om manden var både psykisk syg og påvirket af stoffer, kunne jeg altså aflæse hans kropssprog så tydeligt, at jeg kunne nå at forsvare min kollega. Allan fortalte efterfølgende, at han overhovedet ikke havde set, at manden slog. I Allans verden kom slaget ”ud af den blå luft”. Og det på trods af at Allan 10 minutter tidligere også var blevet slået af manden.
Hvis Allan havde aflæst mandens kropssprog, havde han måske kunne nå at trække sig på afstand og derved undgå slaget, og vi havde måske ikke været nødsaget til at benytte magtanvendelse i situationen.
Af Theis G. Wittendorff
Forudsat at der er behov og hjemmel for magtanvendelse, underviser vi i proaktiv kontrol og håndtering af potentielt udadreagerende personer.
Ikke desto mindre anbefaler vi altid magtanvendelse som den sidste udvej.
Vi følger skånsomheds- og proportionalitetsprincippet, så der altid bruges mindst mulig magt. For alle parters skyld.
Selv om den ideelle løsning, er at håndtere alle konflikter ved hjælp af non-fysiske metoder, så kan det desværre ikke altid lade sig gøre. Nogle gange opstår der situationer, som af den ene eller anden årsag udvikler sig til at være fysisk.
En gang imellem er fysisk udadreagerende adfærd uundgåelig, trods ihærdige nedtrapningsforsøg og imødekommende pædagogik. Derfor underviser vi også i fysiske teknikker til at forsvare og frigøre sig selv, samt flugtmetoder.
Vi underviser i BodyAwareness Nødværge.
Vi kalder det for plan A, da målet altid skal være at løse eller nedtrappe konflikten uden at den bliver fysisk.
Kort fortalt lærer man her om non-fysiske metoder, herunder at aflæse adfærd og forstå kropssprog samt konflikthåndtering og nedtrapning. Det er det, vi kalder for den proaktive tilgang, fordi strategien er at handle inden situationen udvikler sig til vold, eller måske helt kommer ud af kontrol.
Vi kalder metoderne for IRAS (Instant Read and Act System). IRAS er grundstenen i vores tilgang til voldsforebyggelse.