Når vi skal forstå vold og trusler om vold i den offentlige eller private sektor, er vi nødt til at forstå, hvor volden kommer fra. Når en person er i høj arousal eller agiteret tilstand, så er skridtet til at udføre vold og trusler på arbejdspladsen meget mindre. Det bringer os naturligt til at berøre emnet vrede. Vrede er noget, der har direkte indflydelse på, hvordan man laver en risikovurdering. Det har også indflydelse på deeskalerende kommunikation og, hvordan man forebygger vold på arbejdspladsen. Desuden har vrede også indflydelse på konflikthåndtering i pædagogisk arbejde samt, hvilken pædagogik, der skal benyttes i forbindelse med konfliktnedtrapning af udadreagerende adfærd hos voksne. Vrede har altså en helt central rolle, når der skal planlægges for en voldsfri arbejdsplads.
Vrede er en normal og naturlig følelse, som skal være en del af menneskets følelsesregister.
Vreden kan opstå, når der er noget, du ikke kan lide, eller som du finder uretfærdigt. Det kan være, hvis der er nogen, der gør noget tarveligt eller direkte ondt imod dig. Vrede kan også opstå, hvis du slår dig. Du kender måske til at blive rigtig vred, hvis du slår din lilletå mod et stoleben. Først gør det enormt ondt og derefter kan vreden komme.
Frygt kan også udløse vrede, som en forsvarsmekanisme.
Vreden er ofte en følelse som vi bruger til at passe på os selv. Det kan f.eks. være når der er nogen, der træder over vores grænser.
Vrede er også en kraft vi kan bruge til at opnå noget, gennem aggression. Når vi bliver vrede over for en anden person, kan personen blive så intimideret, at personen ændrer sin adfærd hen mod det, som vi ønsker. På den måde kan vi med vrede få en anden person til at rette sin adfærd ind efter vores ønske.
Grunden til at vreden kan virke, er at en vred person kan opfattes intimiderende eller ligefrem skræmmende. For at mildne vreden fra personen kan man altså imødekomme det, den vrede forlanger. Ubevidst reagerer man ud fra, hvad man forventer kan blive en konsekvens af vreden.
Hvis det eksempelvis er chefen, der er vred på dig, kan konsekvensen være at blive fyret. Hvis en kunde er vred på en butiksansat, kan konsekvensen være en mistet kunde eller dårlig omtale. Deraf udtrykket ”kunden har altid ret”.
Hvis det er en pårørende til en patient på et hospital, kan konsekvensen være, at personen kan finde på at blive voldelig. Blot frygten for vold kan have stor psykisk indflydelse på trivsel og arbejdsglæde. Konsekvensen kan være at arbejdsglæden daler kraftigt på kort tid.
Når man møder vrede fra personer på arbejdspladsen, er der derfor mange mulige konsekvenser. Alle sammen kan være relateret til truslen om at blive udsat for vold. En af de store og farlige konsekvenser, kan også være stress. Når du arbejder i et miljø, hvor du føler dig utryg, udløser det stresshormoner jævnt fordelt over hele døgnet. Det er ekstremt usundt og faktisk direkte giftigt for kroppen og psyken.
Dét er vigtig viden, når det handler om at undgå vold på arbejdspladsen. Hvis du står over for en patient eller pårørende, som reagerer med vrede, er det et kraftigt signal om, at det potentielt kan udvikle sig til en farlig situation. Med den viden kan du tage dine forholdsregler og enten få deeskaleret situationen, inden den udvikler sig, eller simpelthen flytte dig fysisk væk fra situationen.
Rent instinktivt ligger vrede som en del af vores følelsesregister for at kunne hjælpe os til at overleve en farlig situation.
Vreden er en advarsel til andre om, at vi er farlige. Det er derfor, vi kan blive bange for en vred person vi møder. Det er sjældent, at vi bliver bange for en, der er ked af det, eller for en, der er forelsket i os. Vi bliver heller ikke bange for en, der sidder og er trist til mode. Men når en person bliver meget vred på os, så trigger det vores amygdala lige med det samme. Vi bliver intimideret af andres vrede og det vækker vores frygt. Derudover påvirker vreden også vores smertetærskel, så vi kan tåle mere smerte.
Det er smart, for hvis vi møder nogen, der vil os ondt, og de ser, at vi bliver enormt vrede, kan det være, at de vælger at bakke ud for at finde et lettere offer et andet sted. Det er rent styret af vores instinkter, og er altså ikke noget, som vi selv beslutter i forhold til, hvad vi mener er bedst i situationen. Den vrede følelse blusser op af sig selv for at hjælpe os ud af en farlig situation.
Når det så er sagt, kan vi dog justere en smule på, hvornår vi giver vreden frit løb. Vi kan nemlig trænes op til at vælge at nedtone vreden, hvis vi kan genkende at situationen ikke er farlig for os. Det kan være at vi under normale omstændigheder ville lade temperamentet løbe af med os, men vores træning og erfaring kan gøre, så vi bevidst vælger at bremse os selv.
Men den dag det er en virkelig alvorlig situation, mister vi kontrollen over os selv, og forlader os fuldstændig til vores instinkter som enten siger kæmp, frys eller flygt.
Vreden kan desværre også bruges imod os fra andre personer. Møder du eksempelvis en person du ikke kender på din arbejdsplads, som er meget vred, kan du risikere at den vrede får dig til at reagere med enten at kæmpe, fryse eller flygte i situationen. Du kan ikke bare selv vælge, hvad du gør. Det er styret af en masse faktorer som instinkt, træning, selvtillid, hvordan du aflæser den potentielle trussel og mange andre ting. Sker der dét, at du fryser i situationen, bliver din krop lammet, så du ikke kan bevæge dig. Det behøver blot at vare i få sekunder, før det er for sent at reagere. Den vrede person kan være blevet til en voldelig person, der angriber dig.
Når først du er lammet, er det for sent at reagere. Din eneste chance er derfor at nå at aflæse personens adfærd inden, det når til et voldeligt overfald. På den måde, vil du kunne nå at reagere inden personen er blevet så farlig, at du bliver lammet.
Af Theis G. Wittendorff
Selv om den ideelle løsning, er at håndtere alle konflikter ved hjælp af non-fysiske metoder, så kan det desværre ikke altid lade sig gøre. Nogle gange opstår der situationer, som af den ene eller anden årsag udvikler sig til at være fysisk.
En gang imellem er fysisk udadreagerende adfærd uundgåelig, trods ihærdige nedtrapningsforsøg og imødekommende pædagogik. Derfor underviser vi også i fysiske teknikker til at forsvare og frigøre sig selv, samt flugtmetoder.
Vi underviser i BodyAwareness Nødværge.