Når demente bliver voldelige og er udadreagerende, er din adfærd vigtig for at deeskalere situationen og undgå behovet for f.eks. magtanvendelse eller nødværge. Gennem din adfærd passer du på borgeren samtidig med, at du sørger for din egen og din kollegas sikkerhed på arbejdspladsen.
Det er især ansatte på plejecentre, der oplever at blive udsat for aggressiv adfærd fra demente. Derudover sker det også jævnligt på sygehuse og hospitaler, eller når den demente har kontakt med kommunale instanser. Dem, der oftest bliver udsat, er dem, som arbejder med demente til dagligt f.eks. SOSU-assistenter og -hjælpere, sygeplejersker og institutionernes ledere eller mellemledere. Pårørende kan også risikere at blive udsat for aggressiv adfærd, hvilket er særligt hårdt, da adfærden kommer fra en person, de elsker og har kendt i mange år.
Det er vigtigt at minimere eller helt undgå at bruge magtanvendelse i ældreplejen. Du skal desuden passe på dig selv og din kollega. Samtidig skal du passe på borgeren, som måske er skrøbelig på grund af knogleskørhed eller andre svagheder. Derfor er det helt essentielt, at du har nogle effektive redskaber til at deeskalere situationen, når du møder agiteret adfærd i ældreplejen.
Når du arbejder med forebyggelse af udadreagerende adfærd hos ældre med demens, er det godt at vide så meget som muligt om den enkelte demensramte person. Det kan f.eks. være godt at vide, om det er en person med frontallapsdemens også kaldet frontotemporal demens (FTD). Demensen kan også sidde et andet sted i hjernen og det kan have indflydelse på den dementes adfærd.
Der kan være flere grunde til, at demente kan have udadreagerende adfærd. Nogle gange er der et mønster, der viser, at nogle ting sker oftere end andre. Hvis vi kan sætte ind over for de ting, der sker oftest, får vi også det hurtigste og bedste resultat.
Når man bliver dement, er det velkendt, at man mister hukommelsen på områder, der har enorm indflydelse på livet. Det kan f.eks. være, at man ikke kan genkende mennesker, som man har kendt i mange år.
Udover at det selvfølgelig er meget hårdt at være den pårørende, der ikke bliver genkendt, giver det også store problemer for den demensramte. For den demente kan det medføre forvirring. Derudover kan det også betyde, at den demente bliver opskræmt i helt almindelige hverdagssituationer. Tænk bare på, hvor uhyggeligt det vil være at vågne op et fremmed sted, og pludselig kommer der en fremmed person og begynder at tage dit tøj af dig og siger at du skal i bad. Det er lige præcis det en dement kan opleve.
Mennesker med frontallapsdemens bliver oftere agiteret end mennesker, hvor demensen sidder andre steder i hjernen. Som følge af det bliver de oftere udadreagerende.
Den demente kan vågne på sit værelse på et dejligt plejehjem, og være forvirret over ikke at kunne genkende stedet. Den demente kan måske ikke engang huske at være flyttet på plejehjem. Når der kommer personale ind på værelset som vil hjælpe den demente i tøjet, kan det være, at vedkommende ikke kan genkende personalet.
Det kan i værste fald bevirke, at amygdala (et lille område i hjernen, der registrerer fare) reagerer ved at sende faresignaler til hjernen. Når dét sker, kan den demente reagere præcis, som ethvert menneske eller dyr ville gøre, hvis det var i livsfare. I sådan en situation kan selv meget gamle mennesker udvise nærmest overmenneskelig styrke. Hvis den demente ikke er så gammel, kan den fysiske styrke være endnu større. Det kan selvfølgelig skabe en meget farlig situation for f.eks. personale eller pårørende.
Når du befinder dig i så farlig en situation, er det enormt vigtigt, at du ved præcis, hvordan du skal håndtere det.
Samtidig med at du skal passe på dig selv, skal du også passe på den demente borger og evt. andre personer i rummet. Du skal forsøge at deeskalere situationen uden at risikere dit helbred. Hvis du bliver angrebet, er du nødt til at kunne håndtere en stærk person, da den demente kan opbygge meget styrke i situationen.
Du er også nødt til at tænke på, at den demente kan være skrøbelig. Hvis vedkommende falder, kan det resultere i f.eks. en brækket hofte eller skulder. Derfor er det vigtigt at have redskaberne til at undgå brug af magtanvendelse i ældreplejen.
Efterfølgende skal der tages hånd om dig. Du skal måske have hjælp til at håndtere dine følelser omkring situationen. Det er helt naturligt, at der opstår frygt i situationen, og denne frygt kan sætte sig hårdt i kroppen. Det kan gøre det vanskeligt at komme tilbage til samme sted og arbejde med den person, der blev aggressiv og overfaldt dig.
Heldigvis er der meget du kan gøre, som kan hjælpe dig til at undgå de farlige situationer.
Skulle uheldet alligevel være ude er der også meget, du kan gøre for at lette dit arbejde omkring personen efterfølgende. Du kan benytte IRAS-tilgangen til at imødekomme den demente på en måde, der mindsker risikoen for udadreagerende adfærd.
Der findes også fysiske hjælpemidler, der kan sørge for at skabe rammer, hvor der er mindre direkte berøring i forskellige støttesituationer. Det kan f.eks. være specialindrettede senge til, når den demente skal hjælpes i seng.
Det kan også handle om fokus på din placering i baderummet. Det kan være når den demente skal hjælpes i bad eller andre situationer, der kræver, at den demente skal støttes fysisk.
Endvidere er der forskellige metoder til at hjælpe med at få børstet tænder, spise mad eller måske hjælpe med at få støttestrømper på. Det kan gøres uden at den demente kan komme til at ramme dig ved pludselig udadreagerende adfærd.
Alt dette kan tænkes ind i den daglige rutine med den demente. Det betyder at du kan hjælpe vedkommende på en måde, hvor du mindsker din egen risiko for at blive udsat for vold.
Jeg har selv lavet kurser på blandt andet plejehjem med fokus på at undgå at blive udsat for vold fra demente i blandt andet hygiejnesituationer.
Hvis du har fået lyst til at forbedre sikkerheden på din arbejdsplads, så tag en snak med din leder og dine kolleger om mulighederne for at anskaffe hjælpemidler eller at få besøg af en konsulent som mig.
Af Theis G. Wittendorff
Selv om den ideelle løsning, er at håndtere alle konflikter ved hjælp af non-fysiske metoder, så kan det desværre ikke altid lade sig gøre. Nogle gange opstår der situationer, som af den ene eller anden årsag udvikler sig til at være fysisk.
En gang imellem er fysisk udadreagerende adfærd uundgåelig, trods ihærdige nedtrapningsforsøg og imødekommende pædagogik. Derfor underviser vi også i fysiske teknikker til at forsvare og frigøre sig selv, samt flugtmetoder.
Vi underviser i BodyAwareness Nødværge.
Vi kalder det for plan A, da målet altid skal være at løse eller nedtrappe konflikten uden at den bliver fysisk.
Kort fortalt lærer man her om non-fysiske metoder, herunder at aflæse adfærd og forstå kropssprog samt konflikthåndtering og nedtrapning. Det er det, vi kalder for den proaktive tilgang, fordi strategien er at handle inden situationen udvikler sig til vold, eller måske helt kommer ud af kontrol.
Vi kalder metoderne for IRAS (Instant Read and Act System). IRAS er grundstenen i vores tilgang til voldsforebyggelse.