Hver tredje kvinde og hver fjerde mand, der arbejder i sundhedssektoren, bliver hvert år udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen. Det betyder, at efter 3-4 år er det i gennemsnit ALLE i sundhedssektoren, der har været udsat for vold eller trusler.
Når en medarbejder bliver langtidssygemeldt, koster det rigtig mange penge. Penge, som kunne være brugt på alle mulige forskellige tiltag, for at sænke arbejdsbyrden for dem, der endnu ikke er sygemeldt på grund af vold eller stress.
Tal fra Arbejdstilsynet viser at en person, der er blevet udsat for vold én gang, i gennemsnit har et sygefravær på 2 uger!
En medvirkende årsag til det lange sygefravær, er den store psykiske påvirkning, det er at blive udsat for vold.
Mange medarbejdere finder det ubehageligt at komme tilbage til en arbejdsdag, der minder om den dag de blev udsat for vold. Dette i sig selv kan forlænge sygefraværet, af den simple årsag, at medarbejderen ikke føler sig klar til at vende tilbage til dagligdagens trusselsniveau.
Med mine 16 år i politiet og 4 år i socialpsykiatrien må jeg også erkende, at jeg selv kender til følelsen af at have en dagligdag med et højt trusselsniveau i forhold til vold på arbejdspladsen. Jeg kender til følelsen, man får i maven, når man igen bliver udsat for trusler om vold i en situation, hvor man har dårlig erfaring fra tidligere episoder, der udviklede sig til vold.
Jeg har gennem mit arbejde i politiet, socialpsykiatrien og som underviser i emnet, talt med rigtig mange borgere. Og som underviser og certificeret instruktør på politiskolen i blandt andet konflikthåndtering, magtanvendelse og nødværge gennem flere år, har jeg talt med hundredvis af politibetjente.
Jo længere tid man er i sådan en dagligdag, jo mere kan påvirke krop og sind og gøre medarbejderen syg. Måske endda så syg at man går ned med stress.
Så har man igen sygefravær, men denne gang på grund af stress. Nu bliver sygefraværet registreret som begrundet i stress og ikke vold, selv om det måske var vold fra tidligere, der var den egentlige årsag til at man fik stress.
Statistikken kan derfor godt være misvisende, for nogle tal viser fravær pga. vold og andre tal viser fravær pga. stress.
Men alt dette er jo i virkeligheden blot den sædvanlige talsnak. Hvad skal vi så gøre ved det? For man har jo efterhånden prøvet alt – eller har man?
Hvorfor er det lykkedes mig at knække kurven og nedbringe antallet af episoder på f.eks. Nykøbing Falster Sygehus, når mange andre steder ikke oplever forbedringer, trods alle mulige forskellige tiltag?
Det handler om forståelse. Forståelse for de borgere man har kontakt med til daglig. Forståelse for ens egen arbejdsplads. Forståelse for sine egne reaktioner og handlemønstre og forståelse for kollegers og egne frustrationer, samt forståelse for ledelsen i virksomheden.
Derudover handler det om forståelse for borgernes frustrationer, angst og tidligere uheldige oplevelser.
Forståelse for at ledelsen gør, hvad den kan med de rammer, der bliver sat til rådighed.
Men det kræver også ledelsens forståelse for medarbejderen, der ofte må fløjte rundt som en flue i en flaske. Medarbejderen som prøver at få det hele til at hænge sammen så godt som muligt med diverse lappeløsninger. Medarbejderens frustrationer over ikke at kunne yde den omsorg som man synes at borgeren har krav på.
Når alle disse forskellige forståelser er opnået, sker der en fantastisk synergi. Nu kan man begynde at se på, hvordan man skal tackle den enkelte borger i en konkret situation, fordi hele organisationen har fået ejerskab over projektet. Man kan dykke ned i, hvad der skal til for at kunne aflæse borgerens adfærd. Dette kan så igen føre til at medarbejderen kan nå at handle i tide, når en potentiel farlig situation er ved at opstå. Medarbejderne opdager at deres tilgang virker og de får mere lyst til at fortsætte ad det spor.
Selvfølgelig er det ikke i orden at tusindvis af medarbejdere, hver eneste uge bliver udsat for vold. Dertil kommer alle de mange tusinde, der bliver udsat for trusler om vold. Men det betyder jo også, at der er tusinder og atter tusinder borgere i dette land, som er voldsparate. Det er ikke fordi alle de tusinder til hverdag øver vold mod alle mulige tilfældige mennesker. Mange af disse voldsparate borgere, er fyldt op af frustrationer, angst og utryghed. Det er almindelige mennesker, der har det rigtig svært.
Forestil dig hvis det var en fra din familie der havde været til lægen og fået at vide at hjertet ikke kunne mere. Og at personen ville dø, hvis ikke personen fik en hjerteoperation. Alle i familien bliver selvfølgelig bange. Dit familiemedlem får måske at vide, at der heldigvis er tildelt en akuttid til operation. Samtidig får dit familiemedlem så at vide, at der desværre er en ventetid på op til 3 måneder! Altså ventetid i 3 måneder selv om det er en akuttid. Så begynder frygten rigtig at sætte ind, for hvad hvis man ikke overlever så længe?
Når tiden til operationen nærmer sig og dit familiemedlem modtager et telefonopkald fra en lægesekretær, der bliver nødt til at informere om at operationen desværre er aflyst, men at man kan få en ny tid efter yderligere en måned. Så er det ikke så mærkeligt, hvis man begynder at blive påvirket i sin stemmeføring!
Det er desværre virkeligheden. Det er den slags jeg blandt andet hører om gennem mit arbejde med at undervise medarbejdere i, hvordan de undgår at blive udsat for vold på arbejdspladsen.
Lad os alle sammen være med til at knække kurven ved at udvise forståelse.
Forståelse for at andre kan være fyldt med frygt og frustrationer på arbejdspladserne. Forståelse for at det også kan ske i alle andre situationer, hvor vi borgere møder hinanden.
Af Theis G. Wittendorff
Vi kalder det for plan A, da målet altid skal være at løse eller nedtrappe konflikten uden at den bliver fysisk.
Kort fortalt lærer man her om non-fysiske metoder, herunder at aflæse adfærd og forstå kropssprog samt konflikthåndtering og nedtrapning. Det er det, vi kalder for den proaktive tilgang, fordi strategien er at handle inden situationen udvikler sig til vold, eller måske helt kommer ud af kontrol.
Vi kalder metoderne for IRAS (Instant Read and Act System). IRAS er grundstenen i vores tilgang til voldsforebyggelse.