Vi udbyder kurser i at undgå vold, trusler og udadreagerende adfærd på arbejdspladsen
Undgå at blive udsat for vold.
Grundstenen i vores tilgang er vores system IRAS, der står for “Instant Read and Act System”. Systemet tager afsæt i hurtig aflæsning af adfærd og kropssprog – fulgt op af konkrete metoder i, hvordan man bør reagere for at deeskalere med konfliktnedtrappende kommunikation.
Metoderne er effektive både over for udadreagerende unge på bosteder, såvel som adfærdsvanskelige patienter eller pårørende på et hospital eller plejehjem.
Uanset om det drejer sig om en udadreagerende dement, eller en alkohol- eller stofpåvirket psykisk syg person, så har IRAS vist sig effektivt og tryghedsskabende.
Det kan lade sig gøre fordi, hvert kursus bliver individuelt designet og tilpasset, så det passer til netop din arbejdsplads og de borgere som I har med at gøre i konfliktsituationer.
Konflikthåndtering på arbejdspladsen bliver derfor noget som den enkelte medarbejder forstår og ved hvordan skal håndteres. Konflikt og konfliktløsning går hånd i hånd med IRAS når der skal laves en lynhurtig risikovurdering i en tilspidset situation.
IRAS er et simpelt, men effektivt non-fysisk system. Det går ud på at løse eller undgå konflikten, uden at gøre brug af selvforsvar, magtanvendelse eller andre fysiske metoder.
I stedet benyttes metoder indenfor adfærds- og kropsaflæsning, konflikthåndtering og nedtrapning – i kombination med positioneringstaktik. Vi kalder IRAS for Plan A, da det altid bør være i alle parters interesse, at en tilspidset situation ikke eskalerer til en fysisk konflikt.
Systemet er baseret på anerkendte modeller indenfor psykologien, vores egne koncepter, samt inspireret af politiets metoder. Siden 2004 har vi aktivt afprøvet og finpudset IRAS i utallige tilspidsede situationer, med meget overbevisende resultater.
En stor styrke ved IRAS er, at metoderne tager udgangspunkt i menneskets naturlige adfærd og reaktionsmønstre, hvilket gør dem intuitivt lette at forstå og anvende. Vi har formået at gøre konfliktteori nærværende og interessant.
Vi har forståelse for, at mange af vores kursister kun kan afsætte begrænset tid til at tilegne sig metoder til at beskytte sig selv mod vold. Derfor udvikler vi fortsat på vores metoder, så de er så hurtige og lette at forstå og implementere som muligt. Vi har modtaget flere tilbagemeldinger på, at kursisterne allerede dagen efter kursus helt intuitivt har benyttet vores metoder.
Vores tilgang til voldsforebyggelse består af effektive metoder til at håndtere en udadreagerende person og samtidig undgå fysisk konfrontation.
Vi har stor fokus på at metoderne skal kunne benyttes effektivt samtidig med, at du kan bevare et så højt serviceniveau som muligt over for borgeren. Det er meget vigtigt for os, at medarbejderen føler sig tryg ved at gå på arbejde samtidig med at borgeren altid får en ordentlig behandling uanset adfærd.
En medarbejder, der ikke føler sig tryg har mindre overskud og derved lettere ved at blive udsat for vold i en konfliktsituation. Undersøgelser viser desuden at lavere trivsel på arbejdspladsen, kan føre til højere sygefravær.
Metoderne er indrettet til at kunne blive anvendt af enhver person, der ikke har forudgående erfaring med voldsforebyggelse eller konflikthåndtering. Desuden fungerer IRAS som godt supplement til andre anerkendte tilgange som eksempelvis Low Arousal og Durewall og Nænsom Nødværge. Vores tre moduler inden for Voldsforebyggelse, Nødværge og Magtanvendelse dækker de flestes behov. Er der særlige forhold, der gør sig gældende kan vi udvikle et skræddersyet kursus der passer til jeres særlige forhold eller omstændigheder.
Vi kalder det for plan A, da målet altid skal være at løse eller nedtrappe konflikten uden at den bliver fysisk.
Kort fortalt lærer man her om non-fysiske metoder, herunder at aflæse adfærd og forstå kropssprog samt konflikthåndtering og nedtrapning. Det er det, vi kalder for den proaktive tilgang, fordi strategien er at handle inden situationen udvikler sig til vold, eller måske helt kommer ud af kontrol.
Vi kalder metoderne for IRAS (Instant Read and Act System). IRAS er grundstenen i vores tilgang til voldsforebyggelse.
Selv om den ideelle løsning, er at håndtere alle konflikter ved hjælp af non-fysiske metoder, så kan det desværre ikke altid lade sig gøre. Nogle gange opstår der situationer, som af den ene eller anden årsag udvikler sig til at være fysisk.
En gang imellem er fysisk udadreagerende adfærd uundgåelig, trods ihærdige nedtrapningsforsøg og imødekommende pædagogik. Derfor underviser vi også i fysiske teknikker til at forsvare og frigøre sig selv, samt flugtmetoder.
Vi underviser i BodyAwareness Nødværge.
Forudsat at der er behov og hjemmel for magtanvendelse, underviser vi i proaktiv kontrol og håndtering af potentielt udadreagerende personer.
Ikke desto mindre anbefaler vi altid magtanvendelse som den sidste udvej.
Vi følger skånsomheds- og proportionalitetsprincippet, så der altid bruges mindst mulig magt. For alle parters skyld.