At arbejde som socialpædagog kan være en meget givende og meningsfuld karrierevej, men det kan også være udfordrende og stressende. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan socialpædagoger kan forebygge stress. Fokus ligger på når de arbejder på en arbejdsplads, hvor man kan blive udsat for vold eller truende adfærd.
Det er vigtigt for socialpædagoger at være opmærksomme på deres egen trivsel og mentale sundhed. Selvom det kan være fristende hele tiden at være der for beboerne på f.eks. et bosted for at hjælpe dem så godt som muligt videre i deres liv, er det afgørende at huske på betydningen af at tage sig tid til at pleje sig selv. At skabe balance mellem arbejde og fritid er vigtigt for at undgå stress. Endnu en vigtig faktor er din søvn. Hjernen tænker simpelthen bedre og tager bedre beslutninger, når du har fået en god søvn. Du kan hjælpe dig selv ved at planlægge pauser i løbet af arbejdsdagen, prioritere søvn og motion samt finde tid til hobbyer og aktiviteter, der gør dig glad.
En anden og utrolig vigtig faktor i forhold til at undgå stress er den potentielle vold du kan blive udsat for, når du arbejder med udsatte mennesker som måske har psykiatriske diagnoser, eller kommer fra en dysfunktionel familie. Eller måske endda begge dele samtidig.
Når du arbejder i et miljø, hvor du jævnligt kan blive udsat for vold eller trusler er det vigtigt i forebyggelsen af både stress men også din egen sikkerhed, at have gode kommunikationsevner og konflikthåndteringsfærdigheder. Ved at kunne udtrykke dig klart på en respektfuld måde og lytte aktivt til både kollegaer og beboere, kan du forebygge misforståelser og konflikter, som kan bidrage til stress hos dig og udadreagerende adfærd fra borgeren.
Det er desuden vigtigt at kunne sætte sunde grænser og sige nej, når det er nødvendigt for ens egen trivsel. Det gælder både over for kollegaer og borgere eller beboere, men også over for ledelsen af din arbejdsplads. Når du siger nej over for et andet menneske, hvad enten det er ledelsen, kollegaer eller borgere er det utrolig vigtigt at gøre det på en konstruktiv måde. Det gør at der er meget større sandsynlighed for at det giver respekt frem for konflikt.
Når du arbejder på en arbejdsplads, hvor du kan blive udsat for vold eller truende adfærd fra udadreagerende personer eller beboere på et bosted eller opholdssted, øges risikoen for at gå ned med stress markant. Det er afgørende for ledelsen og arbejdsgiveren at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø for socialpædagogerne. Dette kan opnås ved at implementere klare retningslinjer og procedurer for håndtering af konflikter og voldelige situationer, samt ved at tilbyde relevant og regelmæssig træning i konflikthåndtering og selvforsvar.
Desuden er det vigtigt for arbejdsgiveren at have et system på plads til at støtte socialpædagoger, der har været udsat for traumatiske oplevelser på arbejdet. Dette kan omfatte adgang til psykologisk støtte, mulighed for fridage og andre former for hjælp og støtte, der kan hjælpe med at bearbejde og håndtere de følelsesmæssige konsekvenser af at være vidne til eller selv blive udsat for vold eller trusler.
Når ledelse og ansatte formår at samarbejde om at skabe de bedst mulige rammer at arbejde i, bliver det helt automatisk også et bedre sted at være for beboeren på f.eks. et bosted.
Selv om det rent juridisk er din arbejdsgivers ansvar at gøre mest muligt for at undgå vold på arbejdspladsen, har du også selv ansvar for dit eget arbejdsliv. I sidste ende er det afgørende for socialpædagoger at prioritere deres egen trivsel og mentale sundhed.
Ved at skabe sunde rutiner, have gode kommunikationsfærdigheder og være opmærksomme på deres egne grænser, kan socialpædagoger forebygge stress, vold og trusler på arbejdspladsen.
Når arbejdsgiveren er med til at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor socialpædagogen føler sig støttet og beskyttet i deres arbejde med sårbare og udsatte borgere, hjælper det desuden også til at fastholde den enkelte medarbejder i længere tid på arbejdspladsen.
Det er både menneskeligt og økonomisk bedst for enhver arbejdsplads.
Af Theis G. Wittendorff
Vi kalder det for plan A, da målet altid skal være at løse eller nedtrappe konflikten uden at den bliver fysisk.
Kort fortalt lærer man her om non-fysiske metoder, herunder at aflæse adfærd og forstå kropssprog samt konflikthåndtering og nedtrapning. Det er det, vi kalder for den proaktive tilgang, fordi strategien er at handle inden situationen udvikler sig til vold, eller måske helt kommer ud af kontrol.
Vi kalder metoderne for IRAS (Instant Read and Act System). IRAS er grundstenen i vores tilgang til voldsforebyggelse.