Som HR-chefkonsulent på Nykøbing Falster Sygehus deltog jeg, en arbejdsmiljørepræsentant og den ledende overlæge fra Medicinsk afdeling i et super godt foredrag omkring ”Stop volden på arbejdspladsen” med Theis G. Wittendorff.

Vi blev indført i IRAS metoden (Instant Read and Act System), hvor man scanner, aflæser og reagerer, hvilket er en let og meget tilgængelig metode i forhold til udadreagerende patienter.

Theis er levende og bruger eksempler fra sin egen hverdag som betjent, hvilket blot gør IRAS metoden endnu lettere at forstå.

På Nykøbing F. Sygehus (nok alle sygehuse i Danmark) opleves en stigning i trusler og vold mod personalet, hvilket kan føre til sygemeldinger i længere tid. IRAS er let at huske, og derfor også let at lære – især når man så også bliver indført af en spillevende, smilende og fyldt med humor oplægsholder.

crossmenuarrow-leftarrow-right